Jeg skulle miste alt - for at forstå, at jeg intet manglede
Mit liv har ikke været en lige vej.
Jeg har stået i ruinerne af det, der engang var mit liv – og tænkt: Hvordan rejser man sig herfra?
Fra skilsmisse, sygdom, stress og angst – til den dybeste følelse af tomhed, tab og udmattelse. Det var, som om alt blev revet væk. Men midt i kaos opdagede jeg noget vigtigt:
At familieliv ikke er noget, vi får – det er noget, vi skaber.
Bevidst. Hver dag. Ét valg ad gangen.
Min rejse fra støvet – til det liv jeg lever i dag
Jeg gik fra at være hjemmegående (og elskede det), til at tage et job til 130 kr. i timen – fordi jeg ikke så andre muligheder.
Men under overfladen voksede et håb.
Et håb om, at det ikke skulle være sådan her. At det gode familieliv ikke behøvede koste alt – og slet ikke helbredet.
Det blev starten på mit livs transformation.
Jeg begyndte at aflære. At give slip på gamle mønstre og begynde at skabe et liv med vilje – på alle områder:
- Sundhed
- Relationer
- Økonomi
- Og vigtigst af alt: Mit indre fundament.
I dag hjælper jeg andre med at gå en lettere vej
Jeg ved, hvordan det føles, når man står midt i det hele og tænker:
“Er det sådan her, mit familieliv skal være?”
Derfor skabte jeg Familie med Vilje – et univers for forældre, som længes efter mere.
Mere glæde. Mere nærvær. Mindre drama.
Mindre dårlig samvittighed. Mere mening.
Jeg hjælper familier med at gå fra konflikt til kærlig kontakt, og fra kaos til klarhed –
uden at de skal gå den hårde vej, jeg selv har været igennem.
Og ja, jeg er mor til 3 voksne sønner…
… farmor til en kat og svigermor til en skøn svigerdatter, der er lige så skør som mig.
Jeg er til Mumi – hun er til Hello Kitty. Vi mødes et sted midt imellem – i hjertet, med grin og masser af kærlighed.
Mit budskab til dig?
Det liv, du drømmer om, er muligt.
Familieliv med vilje starter ikke i morgen – det starter i de små valg, du træffer i dag.
Og du behøver ikke gå vejen alene.
Er du klar til at tage dit kvantespring?
Så står jeg klar til at tage det første skridt sammen med dig.
Lidt mere om mig
Med over 5000 samtaler og utallige succesforløb, har jeg hjulpet mange mennesker og familier med at transformere deres liv.
Jeg tror på, at familielivet ikke er noget, vi bare får -det er noget vi aktivt skaber gennem bevidste valg og handlinger.
Jeg er uddannet socialrådgiver og har efteruddannelse inden for psykiatri, Enneagram master coaching, NLP, Stresskonsulent og meget mere.
Denne faglige baggrund kombineret med mine personlige erfaringer, giver mig unikke redskaber til at se muligheder, selv når tingene virker umulige.
Mange af mine kunder udtrykker deres tilfredshed ved at sige, "jeg vil ønske, at jeg havde mødt dig noget før"